2010-2012
Ideudviklingen til projektet og de indledende, arkæologiske og historiske undersøgelser går i gang i Nyborg.
Billedet viser en tegning af Nyborg Slot fra 1659.
2013
A.P. Møller Fonden og Realdania bevilger tilsammen 10 millioner kroner til omfattende forprojekter.
2015
En international arkitektkonkurrence bliver udskrevet.
2016, marts
Dommerbetænkningen er klar, og vinderprojektet fra Cubo Arkitekter bliver offentliggjort.
Sådan skulle der have set ud inde på gårdspladsen.
2016-2019
Vinderforslaget bearbejdes, tilpasses og forfines i et samspil med de bevarede middelalderlige bygningsdele, og der bliver foretaget omfattende arkæologiske og bygningshistoriske undersøgelser. Som en del af forundersøgelserne blev de to gule garnisonsbygninger revet ned for at give arkæologerne mulighed for at lave grundige forundersøgelser, så byggeprojektet kunne tage hensyn til og skåne de arkæologiske spor. Nedrivningen af bygningerne var således en forudsætning for Slots- og Kulturstyrelsens dispensation. Bygningerne var ikke fredet.
2017, november
Det ajourførte projekt, hvor der blandt andet indgår en forhøjelse af Vagttårnet, bliver offentliggjort ved et pressemøde på Nyborg Slot. Snart efter bliver Kongefløjen tømt for udstillinger, og forprojekterne til restaureringen af den gamle kongefløj går i gang.
Restaurering i gang inde i Kongefløjen. Foto: Troels Malthe Borch
2018-2021
Restaureringen af Kongefløjen bliver gennemført i to faser:
a) Klimaskal og bærende konstruktioner, hvor der blandt andet blev lagt et helt
nyt tag med håndformede teglsten.
b) Indvendig istandsættelse af bl.a. gulve, vægbemalinger og installationer
(med licitation december 2019).
Restaurering af teglene på taget i 2018. Foto: Troels Malthe Borch
2018, april
Et enigt Nyborg Byråd vedtager lokalplan for Slotsholmen (lokalplan 281).
2019, 31. maj
Udgravninger ved Nyborg Slot og restaureringen af Kongefløjen bliver besigtiget af slottets protektor, H. M. Dronning Margrethe.
31. maj, 2019: Dronningen besøger Nyborg og besigtiger projektet. Foto: Robert Wengler
2019, juni
Bygningsfrednings- og fortidsmindemyndighederne godkender det tilrettede og detaljerede slotsprojekt. Der bliver efterfølgende indgivet fire klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet over myndighedernes dispensationer.
Efteråret 2019 til december 2020
Renoveringen af Torvet og turneringspladsen bliver gennemført. I november 2020 bliver lysene på Torvets juletræ tændt, mens omkring 15.000 borgere i og omkring Nyborg ser med online.
31. maj, 2019: Dronningen besøger Nyborg og besigtiger projektet. Foto: Troels Malthe Borch