- ER KONTROLLEN TILSTRÆKKELIG?

Anders Nørgaard Jensen er ekspert i udbudsret og partner i advokatfirmaet Publicure. Han mener, at redskaberne til at forhindre brug af underleverandører, der overtræder reglerne, er til stede – og formentlig altid har været det.

Vi ville gerne have spurgt den daværende direktør for Storebælt A/S, Mogens Bundgaard-Nielsen, om selskabets kendskab til Ilvas miljøovertrædelser. Han ønsker ikke at stille op til interview, men afviser dog at have haft nogen viden om problemerne.

Heller ikke Storebæltsbroens nuværende direktør, Mikkel Hemmingsen, ønsker at stille op til interview. Vi har også bedt Ilvas nuværende ledelse om et interview, men har fået afslag.

Foto: PR-foto

Lene Gebauer Thomsen, kommunikationschef hos Sund & Bælt, har sagt ja til et interview, men ønsker ikke at ”kloge sig” på sagen, fordi hun ikke har noget kendskab til den.

Foto: Sund & Bælt

- Jeg kan ikke sige andet, end at Sund & Bælt tager sit samfundsansvar meget alvorligt, og det er mit synspunkt, at det har vi altid gjort. Jeg må antage, at vi altid har overholdt den gældende miljølovgivning, siger hun.

Lene Gebauer Thomsen, kommunikationschef hos Sund & Bælt

Foto: Sund & Bælt

I dag stiller man flere krav til underleverandører, end Storebælt A/S gjorde tilbage i 1991.

Alligevel mener, Anders Nørgaard Jensen ikke, at det nogen garanti, for at kravene bliver efterlevet.

- Én ting er at fastsætte de her vilkår, noget andet er håndhævelsen af dem. Hvem kontrollerer det, og er kontrollen tilstrækkelig?

Anders Nørgaard Jensen, ekspert i udbudsret og partner i advokatfirmaet Publicure

EU har ikke evnet at få Ilva til at leve op til miljøkravene.

Margrethe Auken mener, at EU har været for svage i deres sanktioner overfor Italien og Ilva.

Christel Schaldemose vil have Ilva udelukket fra at sælge stål på det europæiske marked.

BROEN OG STÅLET:

  • 1986: Folketinget beslutter, at Storebæltsbroen skal bygges.

  • 1990: Det italienske ministerråd og WHO advarer om en mulig miljøkatastrofe i Taranto, uden at det angiveligt fører til nogen miljøforbedringer.

  • 1991: Storebælt A/S skriver kontrakt med italienske CMF Sud, der skal lave overbygningen på Østbroen. Ilva vælges som stålleverandør.

  • 1992-1996: Ilva i Taranto producerer cirka 80.000 ton stål til Storebæltsbroen.

  • 1994: EU strammer igen miljølovgivningen. Ilva følger ikke de nye love.

  • 1995: Riva-familien overtager Ilva fra den italienske stat.

  • 1997: Advarslerne om forureningen fra Ilva gentages, uden at der foretages nævneværdige miljømæssige forbedringer i stålproduktionen.

  • 1998: Storebæltsbroen indvies af blandt andre Dronning Margrethe.

  • 1998: Et præsident-dekret skal sikre en genopretningsplan for området.

  • 2005: Ilva-ledere får fængselsstraffe for at have spredt mineralstøv over området rundt om stålværket.

  • 2007: Ilvas administrerende direktør og tekniske direktør får fængselsstraffe.

  • 2010: Der indføres et kommunalt forbud mod børns leg udenfor i områderne tæt på Ilva.

  • 2011: EU-domstolen fordømmer Italien for ikke at pålægge Ilva og andre store virksomheder EU’s miljølovgivning.

  • 2013-14: Europakommission forsøger af flere omgange at presse Italien til at reducere Ilvas forurening.

  • 2015: En retssag indledes mod tre Riva- og Ilva-selskaber og 44 personer - herunder ledende medarbejdere og flere politikere. Retssagen er stadig i gang.

  • 2015: Ilva bliver sat under administration af staten.

  • 2016: Riva-familien betaler 1,1 mia. euro til en miljø-genopretningsplan og yderligere 230 mio. euro til at sikre Ilvas fremtid.

  • 2018: Ny EU-kritik af Ilvas og myndighedernes indsats for miljøet og sundheden hos borgerne i Taranto.

I DAG:

Ilvas produktion i Taranto fortsætter.

Områderne med mineralstøv er stadig ikke dækket til.

Produceret af

i samarbejde med

Journalister: Tore Bønke Jeppesen & Allan Spangsberg
Fotograf: Pernille Gram
Dronefotograf: Thomas Greve
Webproducer: Louise Koustrup