Her får du historien om den danske forbindelse til en italiensk miljøkatastrofe.
Under vejbanen på Storebæltsbroen gemmer sig historien om en tragisk miljøkatastrofe. De cirka 80.000 ton stål, der ligger som brofag under asfalten på Østbroen, blev produceret på det syditalienske stålværk Ilva.
Ilvas stålproduktion har kostet mindst 400 italienere livet og gjort tusindvis syge i en af Europas største forureningsskandaler.
Det er 20 år siden, at et af Danmarkshistoriens største offentlige byggerier stod færdigt. Stålet blev produceret i årene 1992-1996.
Ilva er Europas største og tredjemest producerende stålværk og ligger klos op ad havnebyen Taranto.
Stålværket og byen er kun adskilt af en jordvold.
I disse år ser man konsekvenserne af 90'ernes stålproduktion i Taranto.
I Danmark havde broens effekt på miljøet i Storebælt stor opmærksomhed. Der var krav om, at en bro og trafikken på den ikke måtte forurene mere end den hidtidige færgedrift.
Men der var tilsyneladende ingen, der bekymrede sig om, hvilken skade produktionen af stål til broen kunne gøre uden for landets grænser.
De danske medlemmer af Europa-Parlamentet Margrethe Auken (SF) og Christel Schaldemose (S), der har fulgt problemerne på Ilva, er meget kritiske over for den danske forbindelse til stålværket.
- Jeg er godt nok ærgerlig over, at vi med det her indkøb har været med til at bidrage til, at borgerne i det område er blevet syge. Det har jeg det rigtig skidt med.
Christel Schaldemose, S, Medlem af Europa-Parlamentet
- Jeg synes simpelthen, det er frygteligt pinligt, at det, vi har lavet, har kostet så dyrt på den menneskelige sundhed, og at det måske var på den måde, at man kunne holde priserne nede.
Margrethe Auken, SF, Medlem af Europa-Parlamentet
- Jeg er desværre ikke stensikker på, at de danske bygherrer ikke har været klar over det.
Margrethe Auken, SF, Medlem af Europa-Parlamentet