Tarantos børn sprænger statistikkerne inden for kræftformer som leukæmi, knoglekræft og kræftsvulster ifølge undersøgelser fra lokale sundhedsmyndigheder.

Chiara Patano og Andrea Friolo, der bor i udkanten af Taranto, mener, at forureningen er skyld i deres datters død.

Som fireårig blev Ambra diagnosticeret med leukæmi. Hun døde i maj sidste år i en alder af syv år.

De mener, det vil være håbløst at forsøge at føre en retssag mod Ilva og bevise, at stålværket er skyld i datterens død.
Samtidig piner det dem, at hendes død ikke får nogen konsekvenser.